Julecafé

Det dufter af julelækkerier i den gamle Kørelade, hvor Julecaféen ligger. Her kan i få varmen med lune æbleskiver og varme drikke. Vi sælger hjemmebagte småkager, gløgg, kaffe, the og varm kakao. Til de mindste er der også økologisk saftevand og juicebrikker. Caféen sælger også skumfidus-kits til at varme i Bål-laden.

Der er plads til hele familien kan sidde sammen i den stemningsfyldte Julecafé. Vi spiller julemusik og der er hyggelige bøger og kreative ark til børnene.  

Nyhed 2024

Som stamgæsterne nok vil opdage, når de går igennem den åbne port mod gårdspladsen, så er der kommet glaspartier op i begge sider af Køreladen. Tidligere var de to lader ‘åbne’ men nu har vi tætnet og lukket til med smukke, gamle vinduespartier. Vi er spændte på hvor stor betydning det får til vinter, vi krydser fingre for at det kan mærkes.