juletræer i plantagen på Holdflod
   

Vores juletræer


Vi har 5 hektar med Normannsgran og derudover har vi også Nobelis, som bruges til pyntegrønt. Der er over 1000 træer er at vælge imellem, så I finder helt sikkert ét, der passer hjem til Jer.

Planen er, at vi vil plante flere sorter til foråret, men da det tager 6-7 år for et juletræ i god stuehøjde at vokse op, ja så må vi vente i tålmodighed på at få dem klar til skovning. Når I kommer til Holdflod, kan I vælge imellem de træer. som allerede er skovet og ligger på gårdspladsen, eller I kan låne en sav og gå op i juletræsskoven og fælde det helt rigtige træ selv. Prisen er den samme uanset hvad du vælger.

Hvis du som forening er interesseret i at købe et af de store træer på over 4 meter, er vi også leveringsdygtige i det. Levering af juletræet kan også arrangeres, så bedes du kontakte os for en specialpris. 

Med i prisen er der gratis kaffe/kakao, som kan nydes i Den Gamle Lade, hvor der er borde/bænke, bål og julehygge.