Modlys skov i sne
   

Vores juletræer


Vi har 5 hektar med Normannsgran og derudover har vi også Nobelis, som bruges til pyntegrønt. 
Der er over 5.000 træer er at vælge imellem, så I finder helt sikkert ét, der passer hjem til Jer.

Vi er i gang med at plante flere forskellige sorter af juletræer, f.eks. Rødgran, Omorika samt Koreagran. Men da det tager 6-7 år for et juletræ i god stuehøjde at vokse op,  ja så må vi vente i tålmodighed på at få dem klar til skovning.

Når I kommer til Holdflod, kan I vælge imellem de træer. som allerede er skovet og ligger på gårdspladsen, eller I kan låne en sav og gå op i juletræsskoven og fælde det helt rigtige træ selv. Prisen er den samme, uanset hvad du vælger.

Hvis du som forening er interesseret i at købe et af de store træer på over 4 meter, er vi også leveringsdygtige i dét. Levering af juletræet kan også arrangeres, så bedes du kontakte os for en specialpris. 

Med i prisen er der gratis kaffe/kakao, som kan nydes i Den Gamle Lade, hvor der er borde/bænke, bål og julehygge. Net og spidsning af juletræet er også med i prisen hos os.